Et land der bare er så anderledes

Cuba, en oplevelse for livet


Cuba og musik

Cuba er en unik tidslomme, og det kan man ikke opleve andre steder.

Cuba er livsglæde, musik, glade mennesker og fest. Men derudover har Cuba tropisk klima, hvilket betyder varmt vejr og masser af solskinstimer året rundt. Og masser af regn sommetider.

Landet er dog også en underlig tidsboble, et levn fra 50´erne med de faldefærdige bygninger, biler både gamle amerikanske og russiske Lada'er fra 70'erne. Samt masser af hestevogne ude i provinsen.

Som de siger på Cuba

"Utroligt!!

I dette land er der ingen benzin,
men der er biler overalt...

Der en ingen fødevarer,
men alle går rundt og spiser...

Vi har ingen penge,
men alle danser og drinker rom... 


Cubansk livsglæde en søndag aften. Musik der bare giver lyst til at danse.



Cuba og mad

I Cuba er der to typer af restaurationer, de statsdrevne og de private (Paladares)

Paladares er restaurationer der er uafhængige af staten, og som er familieejede. Uanset omsætning, betaler de en fast afgift eller skat til staten.

Ordet Paladares betyder gane eller smag. De er som regel små, med plads til maksimalt 50 gæster.

Der er mange paladares overalt i Cuba, de er meget populære, da priserne og kvaliteten som regel er bedre end på de statsdrevne.

Alle steder betales med CUC.


De statsdrevne restaurationer, er typisk på hoteller. De er nok lidt dyrere end paladares, og menukortet er som regel med større udvalg.

Der betales med CUC.

Du kan dog finde statsdreve restaurantioner, lidt kedeligere indrettet, der modtager CUP. Og så er priser meget lav, omkring 5-10 kroner for et måltid mad. Som i parantes kan være ganske glimrende.


Cuba og drikke

Det eneste der ikke mangler på Cuba er øl og rom

Øl og Rom, det kan købes overalt.

Cubanerne drikker det som regel uden cola i små plactickrus. De køber en hel flaske og så deles den.

Der findes et hav af cubanske rom mærker, Havana Club er nok den mest kendte, og leveres i forskellige kvaliteter, årgange, lige fra den helt hvide rom til de mere lagrede og ældre typer.

Smag dig frem, og husk også at smage en Mojito, altså rom med knuste mynteblade.


Øl, de mest udbredte mærker er Cristal, en normal pilsner øl, og Bucanero, som er en lidt stærkere og sødere øl. En øl koster typisk fra 1 til 2 CUC, altså 6 til 12 kroner, afhængig af stedet.

 


Cuba og salsa

Husk rytmesokkerne og danseskoene

Cuba er på mange måder synonym med livsglæde: Der danses til de gode salsarytmer, der drikkes gode drinks og der ryges cigarer – de verdensberømte havanesere.

Cuba er fyldt med gode spillesteder, og man må jo hyle med de ulve, man er iblandt, så hvorfor ikke bestille en drink, kaste sig ud i en dans, eller bare nyde dem der virkelig kan danse.

Det er en fornøjelse at se cubanere danse salsa



Cuba og is

Cubanerne er vilde med is

Coppelia i Havana er en af verdens største isbutikker med plads til omkring 1.000 gæster samtidig.

Du kan enten sidde under træerne eller oppe i af de nærmest 4 flyvende tallerkner, der er 12 meter i diameter.

Der er ansat mere end 400 personer, der hver dag serverer 16.000 liter is til omkring 35.000 besøgende dagligt